Gør vi nok, når det gælder flygtninge?

af

Hvem håndterer flygtningekrisen bedst? YouGov har spurgt danskerne og svenskerne.

Der er kort afstand mellem Sverige og Danmark, men der er stor forskel på, hvordan de to lande håndterer flygtningekrisen i Europa, og antallet af flygtninge og migranter, som får asyl. YouGov har spurgt befolkningen i henholdsvis Sverige og Danmark, om de mener, deres land gør nok for at afhjælpe flygtningekrisen.

Et flertal (60%) af den svenske befolkning synes, at Sverige gør alt, hvad der med rimelighed kan forventes for at afhjælpe den nuværende flygtningekrise. 30% mener, Sverige burde gøre mere, og 11% er i tvivl. Danskerne er knap så tilfredse med deres lands indsats. Lidt under halvdelen (47%) mener, Danmark gør alt, hvad der med rimelighed kan forventes. 40% mener til gengæld, Danmark burde gøre mere, og 13% er i tvivl.

Når det kommer til fordelingen af flygtninge og asylansøgere i EU, er både danskere og svenskere lige så splittede som EU.



Ca. 40% mener, vi bør modtage samme antal flygtninge og asylansøgere som gennemsnittet af andre EU-lande i forhold til indbyggertal. Ca. 30% mener, vi bør modtage færre, og ca. 20% mener, vi bør modtage flere flygtninge.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på interview med 1013 danske repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år fra YouGov Panelet i perioden 11. - 13. september 2015, og 1515 svenske repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år fra YouGov Panelet i perioden 10. - 14. september 2015.

PA images

Læs vores community-regler, før du opretter et opslag.