Alternativet vokser – mulig Manu-effekt

Alternativet vokser – mulig Manu-effekt
af

Alternativet står til at få 8 procent af stemmerne, hvis der var valg i dag, ifølge det seneste politiske barometer foretaget af YouGov for metroxpress.

Den tidligere radikale profil Manu Sareen valgte for to uger siden at springe fra sit radikale folketingskandidatur og over til Alternativet, og det kan ses på den seneste vælgermåling, som YouGov har foretaget for metroxpress. Vælgertilslutningen til Alternativet er vokset fra 5,8 procent til 8,0 procent.

Det politiske valgbarometer

I den røde blok må både SF, Radikale og Enhedslisten til gengæld notere en mindre tilbagegang, mens Socialdemokraterne går lidt frem fra 23,7% til 24,8%.

V og resten af blå blok fastholder i målingen et snævert forspring til rød blok med 89 mandater mod rød bloks 86 mandater.

Læs mere på metroxpress

Om det politiske barometer

Det politiske barometer er baseret på interview med 2.043 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år fra YouGov Panelet i perioden 22. til 28. marts 2016. Stikprøven er repræsentativ på køn, alder, geografi, samt stemmeafgivelse ved valget den 18. juni 2015. Den maksimale usikkerhed i undersøgelsen er +/- 2,2% (procentpoint).

PA Images

Læs vores community-regler, før du opretter et opslag.