Netflix haler ind på TV2 og DR

Netflix haler ind på TV2 og DR
af

Det var Netflix, der fik danskerne til at tage TV-streaming til sig. Viaplay, HBO Nordic og en række andre mindre streamingtjenester har siden taget kampen op med Netflix og TV-kanalerne. Men Netflix sidder tungt på markedet, viser tal fra YouGov BrandIndex fra 1. kvartal 2016. På en række parametre ånder Netflix faktisk TV2 og DR i nakken.

Netflix er kommet godt fra start i 2016 og har lagt yderlige afstand til sine nærmeste konkurrenter og haler samtidig ind på TV2 og DR.

Index-score (image) fra 1. januar – 31. marts 2016

Idex

Index er gennemsnittet af 6 forskellige imageparametre: Kvalitet, Generelt indtryk, Værdi for pengene, Anbefaling, Omdømme og Kundetilfredshed.

I 2015 fik Netflix en 3. plads på YouGov BrandIndex’ liste over brands, der har fået mest positiv omtale herhjemme, og Netflix fortsætter den positive trend. Virksomheden har forbedret sin image-score med 9,2 point fra 19,1 til 28,3 i første kvartal af 2016.

Til sammenligning havde Viaplay en image-score på 8,5 og HBO Nordic 12,7 ved slutningen af 1. kvartal 2016, mens TV2s image-score på 28,6 er på niveau med Netflix’. Kun DR havde en markant højere image-score på 34,6 ved kvartalets afslutning.

Netflix forbindes med god værdi for pengene

Der er stor forskel på, hvordan betalingen forgår (medielicens, TV-pakker og månedligt abonnement) hos de medieudbydere vi sammenligner, samt hvilke ydelser og services betalingen dækker over. Men hvilke medieudbydere leverer efter danskernes vurdering god værdi for pengene?

Værdi for pengene 1. januar – 31. marts 2016

Value

Værdi for pengene findes ved, at man spørger respondenter, hvilke medieudbydere, de vil sige tilbyder en ydelse, som er god i forhold til, hvad den koster, og hvilke som er dårlige i forhold til, hvad de koster. NetScoren beregnes som positive minus negative tilkendegivelser.

Netflix’ danske brugere har tidligere ikke haft adgang til samme omfang af indhold som eksempelvis amerikanske brugere, men i januar annoncerede Netflix, at de nu arbejder på at gøre alt indhold på Netflix tilgængeligt over hele verden. Og danskerne forbinder i stadig stigende grad Netflix med god værdi for pengene.  

Netflix har forbedret sin værdi for pengene-score med 7,5 point fra 19,7 til 27,2 i første kvartal af 2016. Det betyder samtidigt, at Netflix ved slutningen af første kvartal 2016 bliver vurderet markant højere end Viaplay og HBO Nordic og TV2, som kom ud af kvartalet med en værdi for pengene-score på henholdsvis 3,3, 8,0 og 19,6. Netflix er således på niveau med DR, som havde en værdi for pengene-score på 24,1 ved kvartalets afslutning.

Om undersøgelsen

YouGov BrandIndex, målgruppe: 18 – 74 år, periode: 1. januar – 31. marts 2016. Gns. dagligt antal interview ved 4 ugers rullende gennemsnit: Ca. 460

Hver dag interviewer YouGov BrandIndex 200 personer, der er repræsentative for den generelle befolkning, og spørger dem om deres holdninger til forskellige varemærker.

PA Images

Læs vores community-regler, før du opretter et opslag.