Hvilken dansk avis er bedst klædt på til fremtiden?

Hvilken dansk avis er bedst klædt på til fremtiden?
af

Unge under 40 år er generelt mere kritiske i deres medievalg, og de dropper i stadig stigende grad de trykte aviser. YouGov BrandIndex har derfor kigget nærmere på, hvilken dansk avis der er bedst rustet til fremtiden. Hvilken er de unges favorit, og hvem der gør det bedst på de digitale platforme?

Nye tal fra YouGov BrandIndex viser, at Morgenavisen Jyllands-Posten er favoritavisen blandt danskere over 40 år, mens Politiken gør det bedst hos de unge under 40 år. De unge er generelt langt hårdere i deres dom over de danske aviser, som derfor kan forvente at komme på hårdt arbejde i kampen om fremtidens læsere. 

Under 40 år Over 40 år
Rank Brand Score Rank Brand Score
1 Politiken 14,7 1 Jyllands-Posten 17,1
2 Børsen 10,8 2 Berlingske 14,8
3 Berlingske 9,8 3 Politiken 14,7
4 Jyllands-Posten 8,7 4 Børsen 12,9
5 Søndagsavisen 3,5 5 Søndagsavisen 7,8
6 metroXpress -3,1 6 metroXpress 2,4
7 B.T. -7,9 7 B.T. -5,3
8 Ekstra Bladet -16,5 8 Ekstra Bladet -18,0


Index (image)-score 1.oktober 2016: Gns. dagligt antal interview ved 12 ugers rullende gennemsnit: Ca. 600 for under 40 år og ca. 800 for over 40 år

Index er gennemsnittet af 6 forskellige imageparametre: Kvalitet, Generelt indtryk, Værdi for pengene, Anbefaling, Omdømme og Kundetilfredshed.

Politiken får en image-score på 14,7 både blandt de unge under 40 år og de ældre over 40 år og er hermed den eneste avis, der bliver vurderet ens af danskerne uanset alder. Jyllands-Posten er de ældres favorit med en image-score 17,1 og Berlingske kommer på en andenplads lige foran Politiken med en image-score på 14,8. Begge aviser bliver vurderet markant lavere af de unge under 40 år.

Da særligt de unge under 40 år dropper den fysiske avis, kommer kampen om fremtidens læsere i høj grad til at foregå på digitale enheder, hvor konkurrencen om muligt er endnu hårdere, da de traditionelle aviser her også skal konkurrere med licensbetalte medier som DR og TV2 samt de sociale medier. Men hvilken avis gør det bedst, ifølge danskere som læser aviser og nyheder på digitale enheder?

Hvilken avis har det bedste image blandt papir- versus onlinelæsere

Har læst Aviser/nyheder på papir/print seneste 24 timer   Har læst Aviser/nyheder på digitale enheder* seneste 24 timer  
Rank Brand Score Rank Brand Score
1 Berlingske 22,4 1 Politiken 16,6
2 Jyllands-Posten 20,9 2 Jyllands-Posten 14,6
3 Politiken 20,5 3 Berlingske 14,3
4 Børsen 17,5 4 Børsen 13,3
5 Søndagsavisen 10,0 5 Søndagsavisen 6,6
6 metroXpress 1,5 6 metroXpress 0,0
7 B.T. -7,0 7 B.T. -6,4
8 Ekstra Bladet -21,6 8 Ekstra Bladet -17,9


Index (image)-score 1.oktober 2016: Gns. dagligt antal interview ved 12 ugers rullende gennemsnit: ca. 800 for papir/print og ca. 1200 for digitale enheder

*Digitale enheder omfatter: Mobiltelefon, Tablet, Computer (stationær eller bærbar)

Berlingske har det bedste image blandt danskere, som har læst aviser og nyheder på papir/print inden for de seneste 24 timer igennem de sidste tre måneder. Jyllands-Posten kommer på andenpladsen med en image-score på 20,9, og Politiken indtager tredjepladsen med en score på 20,5.

Helt anderledes ser det ud blandt danskere, der har læst aviser og nyheder på digitale enheder inden for de seneste 24 timer igennem de seneste tre måneder. Her ligger Politiken på førstepladsen med en image-score på 16,1, mens Jyllands-Posten (14,6) kommer på andenpladsen og lige akkurat overhaler Berlingske (14,3).

Politiken er således den avis, der har det bedste image blandt de unge under 40 år og som vurderes bedst blandt danskere, som læser aviser og nyheder på digitale enheder. Konkurrencen om læserne på de digitale platforme ser dog ikke nem ud for nogen af aviserne. De bliver nemlig alle vurderet markant dårligere af målgruppen, som læser aviser og nyheder på digitale enheder end af dem, som læser papirudgaverne. 

Læs vores community-regler, før du opretter et opslag.