Hvad mener fodboldfans om den nye turneringsstruktur i Superligaen?

Hvad mener fodboldfans om den nye turneringsstruktur i Superligaen?
af

Superligaen er atter skudt i gang med den nye turneringsstruktur, som blev introduceret i 2016/2017-sæsonen. Strukturen fik en noget blandet velkomst af eksperter og trænere. Men hvad mener danske Superliga-interesserede egentligt om strukturen?

Hver tredje dansker følger med i den danske Superliga i nogen til i meget høj grad, og netop denne målgruppe har YouGov bedt evaluere den nye turneringsstruktur. Turneringsstrukturen modtog hård kritik, da den blev introduceret i sæsonen 2016/2017, men de Superliga-interesserede er faktisk godt tilfredse.

Holding til den nye turneringsstruktur i Superligaen

43% er overvejende positive, mens kun 17% er negative. Hver tredje (31%) er dog hverken positive eller negative og hver tiende (9%) ved ikke, hvad de skal mene om den nye turneringsstruktur, så divisionsforeningens og andre ansvarliges arbejde med at forklare turneringsstrukturen er måske ikke slut endnu.

Hver fjerde (24%) Superliga-interesserede mener i hver fald, at en af de største svagheder ved den nye turneringsstruktur er, at den er for kompliceret at forstå.

Svagheder ved den nye turneringsstruktur

Derudover modtager den nye turneringsstruktur ris for, at hold fra nedrykningsspillet kan få en plads i Europa League (28%).

Styrker ved den nye turneringsstruktur

Turneringen får til gengæld ros for at skabe spænding til det sidste (30%) og samtidig give de lavere rangerede hold mere at spille for (26%).

Om undersøgelsen 

Undersøgelsen er baseret på 1932 interview med repræsentativt udvalgte personer i alderen 18+ år fra YouGov panelet i perioden 4. – 9. juli 2017.

Læs vores community-regler, før du opretter et opslag.