Hvad prioriterer vi ved en kæreste?

Hvad prioriterer vi ved en kæreste?
af

Humor, intelligens, penge og udseende. Hvad er vores vigtigste prioritet ved en kæreste, og er der forskel på mænd og kvinder? Det har YouGov undersøgt.

De fleste peger på den gode personlighed, når de skal prioritere deres personlige præferencer ved en kæreste. Der er dog også forskelle på mænd og kvinders prioriteringer.

Personlighed versus udseende

Andelen som prioriterer personlighed over udseende er markant større hos kvinder end mænd. 93% af de danske kvinder prioriterer personlighed over udseende mod 77% af mændene.

Danske kvinders ranking

En appellerende personlighed er topprioritet for 69% af de danske kvinder. Derudover er en sans for humor den næstvigtigste præference ved en kæreste - 14% af kvinderne har dette som deres førsteprioritet og 45% som andenprioritet. Intelligens kommer ind på tredjepladsen. 7% har dette som førsteprioritet og 19% som andenprioritet.

Danske mænds ranking

De danske mænd prioriterer også personlighed højt. 68% af mændene har en personlighed, de kan lide som førsteprioritet. Humor er som hos kvinderne den næstvigtigste præference, men de vægter det ikke helt så højt som kvinderne - 8% har det som førsteprioritet og 37% som andenprioritet.

Danske mænd lægger i højere grad vægt på udseendet ved en kæreste i forhold danske kvinder. 11% har det som deres førsteprioritet mod 5% af kvinderne, og 16% tildeler udseendet andenpladsen mod 6% af kvinderne.

At en kæreste har/tjener temmelig mange penge er nederst på prioriteringslisten hos både mænd og kvinder. Flere mænd end kvinder har dog givet det en bundplacering. 81% mod 72% af kvinderne.   

Se også YouGov global partner preferences

Om undersøgelsen 

Undersøgelsen er baseret på 1007 interview med repræsentativt udvalgte personer i alderen 18+ år fra YouGov panelet i perioden 21. – 24. juli 2017.

Photo: GettyImages

Læs vores community-regler, før du opretter et opslag.