Hvilken tandpasta putter vi helst på tandbørsten?

Hvilken tandpasta putter vi helst på tandbørsten?
af

Zendium og Colgate er danskernes foretrukne tandpastamærker, men de unge går mindre op i mærket og er mere positive over for supermarkedernes egne tandpastamærker end den øvrige befolkning.

YouGov har undersøgt danskernes holdning til forskellige tandpastamærker – Colgate og Zendium er danskernes klare favoritter, men der er forskel på, hvilken af de to mærker mænd og kvinder helst putter i kurven.

Kendskab og købsovervejelse

Colgate og Zendium er de to tandpastamærker, som flest af danskerne kender. Henholdsvis 91% og 88% har hørt om disse mærker. Samtidig overvejer næsten halvdelen at købe enten Colgate (46%) eller Zendium (44%) næste gang, de skal købe tandpasta.

De unge mere prisbevidste

Næste køb af tandpasta

Mærket af tandpasta betyder generelt mindre for de unge, som i højere grad overvejer andre mærker end Colgate og Zendium. De unge er også mere tilbøjelige til at købe supermarkedernes egne tandpastamærker, eksempelvis Rema 1000 (12% mod 4% af den øvrige befolkning) og X-tra (7% mod 2% af den øvrige befolkning), hvilket tyder på, at prisen for de unge er vigtigere end mærket.

Zendium er mest populært hos kvinderne

Indtryk af mærker inden for tandpasta

Målt på overordnet indtryk vinder Zendium (59%) knebent over Colgate (55%), men blandt danske kvinder ser det anderledes ud. De har en klar favorit, nemlig Zendium som 64% af kvinderne har et positivt indtryk af mod 54% af mændene. De danske mænd har til gengæld et lige så godt indtryk af Colgate som af Zendium (54%).

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på interview med 1000 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18+ år fra YouGov Panelet. Data er indsamlet fra 16. til 18. oktober 2019.

Image: Getty

Læs vores community-regler, før du opretter et opslag.