Danmarks stærkeste varemærker 2021

Danmarks stærkeste varemærker 2021
af

Rema 1000 cementerer endnu engang sin position, som Danmarks stærkeste varemærke målt på det overordnede image, mens tv-kanalen Disney har haft den største fremgang.

Ved hjælp af 6 forskellige imageparametre udarbejder YouGov hvert år en global og en dansk rangering over varemærker, der klarer sig særligt godt. Den globale topliste er i høj grad er domineret af globale tech-giganter, mens den danske top 10-liste er domineret af varemærker med et dansk eller nordisk ophav.

Overall

Rangeringen er udarbejdet ved hjælp af YouGov BrandIndex-indeksscore, som er gennemsnittet af 6 forskellige imageparametre: Kvalitet, Generelt indtryk, Værdi for pengene, Anbefaling, Omdømme og Kundetilfredshed.

YouGovs danske rangenering er stort set identisk med 2020-rangeringen. Rema 1000 indtager igen førstepladsen med en samlet imagescore på 42,5, mens Lego kommer på andenpladsen tæt fulgt af MobilePay.

Matas indtager igen i år fjerdepladsen, mens Lurpak runder top 5 af.

Netflix på syvendepladsen er det eneste internationale varemærke, som har sneget sig med på den danske top 10,

Højdespringerne

Impro

Tv-kanalen Disney er årets image-højdespringer. Disney kan glæde sig over at have forbedret sin score med 7,1 point fra 7,5 til 14,6 ved udgangen af september 2021. Disney’s forbedrede score kan kobles sammen med den danske lancering og markedsføringen af streamingtjenesten Disney+, som har fået megen opmærksomhed blandt de danske forbrugere.

Disney’s forbedrede imagescore kan også tilskrives en coronakrise, hvor alle har været mere hjemme, og medieforbruget er steget. Disney får således selskab af flere medieudbydere på listen over højdespringere, heriblandt YouSee, Nordlys og TV2 Play.

YouSee er den anden image-højdespringer efter en forbedring på 5,0 point, mens DSB, er den tredje image-højdespringer med en forbedring på 4,9 point.

Global image ranking

Global

Google indtager igen førstepladsen på YouGov BrandIndex’ globale image-ranking, som er baseret på data fra 54 lande. Top 10 er generelt domineret af teknologivirksomheder med søgegiganten helt i top foran Samsung, Netflix, YouTube og WhatsApp.

Vil du vide, hvordan dit varemærke klarer sig? Eller høre mere om YouGov BrandIndex? Kontakt os

Om image-rankingen

Rankingen er udarbejdet ved hjælp af YouGov BrandIndex-indeksscore, som er gennemsnittet af 6 forskellige imageparametre: Kvalitet, Generelt indtryk, Værdi for pengene, Anbefaling, Omdømme og Kundetilfredshed.

I Danmark sammenligner BrandIndex mere end 450 brands. Hver dag interviewer YouGov BrandIndex 200 personer, der er repræsentative for den generelle befolkning, og spørger dem om deres holdninger til forskellige varemærker.

Data er fra 1. oktober 2020 til 30. september 2021.

Oversigten over varemærkerne med den største stigning i image viser de varemærker, der har de største stigninger i Index-score i perioden 01-10-2020 - 30-09-2021 sammenlignet med 01-10-2019 - 30-09-2020.

*For at vurdere styrken for varemærker globalt har YouGov kigget på data fra 54 lande (de lande, hvor YouGov BrandIndex dækker tre eller færre sektorer er blevet ekskluderet fra listen) i Nordamerika, Sydamerika, Europa, Afrika, Asien og Australien. Vi har tildelt varemærkerne point fra 1 til 10 pr. land, hvor varemærket er i top 10 (fra 10 point for en førsteplads til 1 point for en tiendeplads).

Læs vores community-regler, før du opretter et opslag.